VVM E20: Middelfart - Odense Vest

Opgaven var at undersøge hvordan trafikstrømmenes interesser bedst sikres samtidigt med ønsket om at køreoplevelsen iscenesættes som en spændende rejse gennem det vestfynske landskab.
 
Alle broer for skærende veje, stier og jernbane forlænges. Alle skråninger - både i afgravning og påfyldning - flyttes ud. Ramper i forbindelse med tilslutningsanlæggene ændres, alle eksisterende bevoksninger langs vejen fornyes. Rasteanlæggene udvides betydeligt. Der skal opsættes støjafskærmning ved alle bebyggede områder.
 

Visuelt opfattes strækningen som tredelt. Landskabet i den vestlige del er åbent og jævn, i den midterste del er det mere uroligt og præget af tværgående dalforløb og i den østlige del er det relativt lukket og tæt bevokset.